Hvorfor skal hunden trænes?

Alle hunde har brug for og krav på at blive mental stimuleret og aktiveret hver dag. 

Hunden er ikke skabt til at bo i et hus og være inde det meste af dagen. Da vi mennesker ikke altid tænker på, at vore dages hunderacer stammer fra vildhunden og ulven, opstår der tit problemer, når der kommer en hund i familien. Dette sker bla. fordi, mennesket ikke er klar over, hvor meget stimulering og aktivering hunden kræver, og hvad der er godt for hunden. Hunden bliver tit misforstået, da hunden kun kan et sprog, menlig hundesprog. Hunden kommuniker ca. 95% med kropssprog og minik og kun ca. 5% vha. lyd.

Vi hundeejere har et stort ansvar, vi skal huske, at hunden ikke har valgt os, men vi har valgt hunden. Vi vil gerne have, at vi kan have hunden med overalt, uden dette giver anledning til problemer. Til hvalpe - og hundetræning, kan vi som ejer lære at få styr på vores hund, så vi kan være bekendte at have dem med os.

Derfor lægger jeg i min hundetræning meget vægt på, at mennesket lærer at blive opmærksom på, hvilke signaler de sender til deres hund, både med deres krop, deres minik og deres lyde. Hunden laver menneskets sprog om til hundesprog, og derfor opstår der tit misforståelser mellem hund og ejer. Hvis disse misforståelser mindskes, er det min overbevisning, at adfærdsproblemer også vil mindskes. Forhåbentlig vil det betyde færre omplaceringer af hunde og at aflivninger p.g.a. problemer kan undgåes.

Jeg lægger stor vægt på, at der ikke bliver brugt tvang og ubehag over for hunden, og at hunden i stedet bliver guidet i de forskellige øvelser. På den måde viser vi respekt overfor hunden, og hunden vil respektere os som en god leder, der er til at stole på. Ved at vi tager ansvaret fra hunden, får vi en mere glad og afbalceret hund, som er nem at arbejde med og som vi kan være bekændt at have med os rundt.

Jeg ligger også stor vægt på socialisering, da hundene lærer sine egen granser og sig selv bedre at kende, og udvikler sit hundesprog gennem leg med andre hunde. Det er dog ikke altid muligt, at alle hunde kan lege med. Jeg prøver og sammensætte holdene, så der er størts chance for at, alle hunde kan få en "legekammerat". Jeg vil ikke love, at alle hunde kan lege med.